• Berlingskes politiske redaktør: Mette Frederiksen sender et tydeligt signal med årets tale

    المصدر: BDK Borsnyt / 01 أكتوبر 2024 07:04:27   America/New_York

    »Vi skal give flere mennesker et tryggere og mere værdigt liv. Væk fra trappesten og nysgerrige blikke.« Sådan lød det fra Mette Frederiksen i årets Folketingets åbningstale, der især handlede om en værdig behandling af de allersvageste i Danmark. Statsministeren brugte også talen på at fortælle om en række af de politiske tiltag, der allerede er i proces: Den Grønne Trepart Gymnasiereform, der ventes præsenteret inden længe Reform af beskæftigelsessystemet og sundhedsområdet. Hun brugte store dele af talen på emner, der handler om danskernes nære liv, bemærker Berlingskes politiske redaktør, Chris Kjær Jessen. »Røde Mette stempler ind til dette folketingsår,« som han siger det. »Politisk udmønter hun den linje, som hun allerede har lagt: Væk er fokus på SVM-regeringens arbejdsudbudsreformer og afskaffelse af store bededag. Nu fokuserer hun på det borgernære og vælgernes konkrete hverdag med kronikerpakker og bedre ungdomsuddannelser. Det politiske signal er klart; hun prioriterer Socialdemokratiet over SVM-regeringen,« siger Chris Kjær Jessen og fortsætter: »Hun siger selv direkte i talen, at det er strategien«. Socialdemokratiet har i en periode ligget relativt lavt i målingerne i forhold til valgresultatet i 2022. Også derfor er de nære emner med fokus på velfærd smart, lyder det fra Berlingskes redaktør. »Socialdemokratiet har blødt vælgere til SF og venstrefløjen, men nu stiller hun sig op med et blodrødt hjerte og vil hjælpe de udsatte grupper, som har det sværest i det danske samfund. Det er talens hovedfokus, og det er slet ikke tilfældigt,« siger Chris Kjær Jessen. »Med forholdsvis få midler kan man skabe symbolske og mærkbare forandringer for en gruppe danskere, som mange har sympati for.« Er der noget du savner i talen? »Jeg tror mange havde ventet sig, at hun ville blive mere konkret på pension.« »Mette Frederiksen har selv åbnet for Pandoras æske ved at stille spørgsmålstegn ved stigende pensionsalder ud i fremtiden, men der er uenighed i regeringen, og Socialdemokratiet kan måske se en fordel i at holde spørgsmålet åbent frem mod næste valg. Jeg tror ikke, det holder i længden at være så ukonkret, som hun var i dag - særligt ikke hvis der er to år til næste valg.« https://www.berlingske.dk/politik/berlingskes-politiske-redaktoer-mette-frederiksen-sender-et-tydeligt
شارك على،